Tuesday, 3 October 2017

BLOG 2

Mit praktiske, IT baserede produkt.

Jeg har valgt at lave en video om three way handshake. Når tcp kommunikation etableres over et netværk, er det vigtigt at begge parter i kommunikationen har synkroniseret nogle tællere - det klares med et såkaldt three way handshake.






Videoen er lavet som en slags stop motion video.

Videoen er fremstillet ved at jeg tegnede de enkelte trin på et stykke A4 papir og scannede papiret for hvert trin. Jeg endte op med 29 .png billeder efter at have scannet papiret 29 gange, hver gang med en ekstra detalje på og de 29 billeder lagde jeg ind som 29 slides i powerpoint.

Jeg åbnede powerpointen på min computer, skiftede til fuldskærmsvisning, startede et screen capture program der både opfangede skærmbilleder og lyden fra min mikrofon hvorefter jeg talte mig stille og roligt igennem processen mens jeg skiftede slides på passende tidspunkter.

Processen var super simpel, det tog mig under en time at lave videoen da først teknikken var på plads. Tegningen på videoen er lavet i første forsøg og det samme er den efterfølgende indtaling. Jeg testkørte dog indtalingen en enkelt gang inden jeg optog lyden for at få min tale justeret nøjagtigt ind til mine slides.

Videoen er for øvrigt et glimrende eksempel på ikke at komplicere ting unødigt. Jeg startede ud med at bruge et par elektroniske tegneprogrammer til at tegne de enkelte slides, men jeg måtte konstant slås med teknikken, da tegneprogrammerne konstant "hjalp" mig ved at gruppere mine 5 pile til 1 samlet, nægte mig at tegne en pil i modsat retning når nu de andre gik den anden vej osv. osv. - hele tiden mente programmerne at vide langt bedre end mig hved jeg rent faktisk ville have. Det jeg kunne tegne på få minutter i hånden ville have taget mig timer at få bokset på plads i tegneprogrammerne.


Det er utroligt vigtigt for mig, at bruge teknologien der hvor den giver en fordel, løser noget der ikke ellers kunne løses og den må aldrig få lov at blive en klods om benet.

No comments:

Post a Comment